På STU Norddjurs arbejder vi for at give dig et godt fodfæste på arbejdsmarkedet gennem forskellige afprøvede praktikforløb.
Hvert praktikforløb tilrettelægges i samarbejde med dig og med afsæt i dine egne ønsker, interesser og forudsætninger.
Vi har et godt samarbejde med de lokale virksomheder i Norddjurs Kommune om at tilbyde gode og udviklende praktikforløb, hvor du får mulighed for at prøve dine evner af.
Vi gør os altid umage for at finde det rigtige match mellem virksomhed og studerende, så der er optimale betingelser for succes for begge parter.
I løbet af din STU-uddannelse får du mulighed for at afprøve praktikker i forskellige rammer og indenfor forskellige brancher. Dermed får du mulighed for at finde den branche, der passer bedst til dig.

